Politirapporten
Personalet på en tankstation på Esbern Snaresvej henvendte sig sig politiet, fordi en kunde, der blev betjent i butikken, havde tabt en effekt, der lignede en pistol. Ud fra personalets oplysninger om kunden og dennes køretøj fik politiet kort efter kontakt til en 19-årig mand fra Kalundborg, der var i besiddelse af en meget lille plastpistol, som han ved et uheld havde tabt ud af sin lomme under besøget på tankstationen. Pistolen kunne f.eks. skyde med små plastkugler, men den 19-årige var i lovlig besiddelse af pistolen og blev derfor ikke sigtet for noget, idet pistolen ikke var blevet anvendt under besøget på tankstationen.