Trap Danmark udkommer i disse år i en 6. udgave, der beskriver alle Danmarks kommuners natur og landskab, historie, kultur, byer, samfund og erhvervsliv. Der er tale om et meget omfattende topografisk værk, der formidler den  væsentligste viden om dansk geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.

I september 2021 udkommer det samlede bind om Kalundborg, Odsherred og Holbæk Kommuner, der udgør bind 21 i det 34-binds store bogværk.
Det markeres ved et foredrag i Kalundborg Hallen torsdag den 23. september kl. 19.00-21.00.

Værter er Biblioteksklubben, som i samarbejde med holdet bag Trap Danmark har sammensat et program. Derfor består aftenens program af tre indslag:

Trap Danmarks kommunikationsansvarlige Peter Lyth vil præsentere det omfangsrige projekt og giver et overblik over indholdet. Dernæst går Traps kommunekonsulent og lokalhistoriker Palle Bruun Olsen tæt på Kalundborg Kommunes kulturliv og lokalhistorie, og til sidst vil fagredaktør Jacob Mollerup berette om erhvervsudviklingen.

Undervejs vises billeder på storskærm, og i pausen og efter arrangementet vil det være muligt at købe Trap Danmarks bind om Kalundborg kommune, ligesom hallens restaurant vil sælge drikkevarer undervejs.

Læs mere om arrangementet og køb billet via www.kalundborgbib.dk eller ved personlighed henvendelse til et af Kalundborg biblioteker.

Praktiske oplysninger:
Foredrag: Trap Danmark – om Kalundborg
Dato: torsdag den 23. september kl. 19-21
Sted: Kalundborg Hallen, Hal 1, J. Hagemann-Petersens Alle 11, 4400 Kalundborg (indgang fra torvet)Pris:  50,- kr. normalpris. 40,- kr. for medlem af Biblioteksklubben. Billetter købes via
www.kalundborgbib.dk under ”det sker”.
Direkte URL:
https://www.kalundborgbib.dk/arrangementer/biblioteksklubben/foredrag-trap-danmark-om-kalundborg

 

Foto: Nana Reimers/Trap Danmark 2020