Aktuelt3

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik via alarm 112 melding om, at en dumper var væltet, og at en person i førerkabinen havde slået sig, så personen ikke kunne komme ud.
Det lokale redningsberedskab, ambulancepersonale og politiet kørte til ulykkesstedet, hvor en dumper sås væltet om på sin højre side og i den forbindelse havde ødelagt et hegn.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en henvendelse om en mistænkelig genstand med noget, der lignede ledninger, stå på vejen omkring Bromølle kro.
En patrulje kørte til stedet og kunne give den beroligende returmelding, at der blot var tale om et klatretræ til katte, og at ledningerne viste sig at være snore fra klatretræet

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet sigtede og anholdte en 37-årig mand fra Kalundborg for spirituskørsel, da han kørte ad Østre Havnevej i Kalundborg. En alkometertest viste, at hans promille var over det tilladte, så han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet på blodprøveanalysen kommer, vil han få besked om sagens videre gang.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse fra beboere på Lerchenfeldvej, som var blevet opsøgt af naboen. Han havde truet dem på livet, fordi han mistænkte dem for at smidt skrald ind på hans grund.

Foto: ABW

Politirapporten

Mandag modtog politiet tre anmeldelser om indbrud og efterfølgende tyveri fra garager og udhuse i Kalundborg og i Gørlev.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet rykkede ud til uorden på et diskotek i Kordilgade, hvor en mand var blevet slået af en anden mand under ophold på dansegulvet. Politiet fik kontakt til en 26-årig mand fra Dianalund, som havde rødmen på den ene side af ansigtet og måske også havde fået en mindre tandskade, da han blev slået i hovedet en enkelt gang.

Foto: ABW

Politirapporten

En omsorgsfuld, 48-årig kvinde fra Gørlev Sj. henvendte sig til politiet, fordi hun havde fået et problem med en nu sovende, beruset mand. Anmelderen havde bemærket den spirituspåvirkede mand på gaden og havde budt ham indenfor, idet hun skønnede, at han havde brug for hjælp i den tilstand, han befandt sig i. Kvinden havde forsøgt at få hjælp fra det opholdssted, hvor manden reelt boede, men i mellemtiden var manden faldet i søvn på gulvet.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet modtog en anmeldelse fra en bilist, der ved Løve havde bemærket en kassevogn med anhænger, der havde forsøgt at stjæle diesel fra en tankstation. En politipatrulje fandt køretøjet forladt på en adresse i nærheden. Traileren blev umiddelbart taget med af politiet til nærmere undersøgelse.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet modtog en anmeldelse om en større uorden i og uden for en restauration i Kordilgade, så et par patruljer satte kursen frem mod stedet under anvendelse af udrykningssignaler. Ved politiets ankomst var der stort set faldet ro over gemytterne, hvor en 36-årig mand fra Kalundborg havde været en af parterne. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i den anledning.

Foto: ABW

Politirapporten

Solouheld på Favrbovej i Føllenslev, da en bilist mistede herredømmet over bilen og kørte ud på en mark, hvor bilen trillede rundt. Bilisten, en 41-årig mand fra lokalområdet, kom ikke noget alvorligt til, men havde svært ved at komme ud af bilen, der var ødelagt.

Foto: ABW

Politirapporten

En patrulje rykkede ud til en parkeringsplads ved Kalundborg Kommunes rådhus, idet mange kommunale køretøjer var blevet udsat for hærværk. Politiet kunne efterfølgende konstatere, at i alt 18 kommunale biler var blevet udsat for hærværk i form af rudeknusning, et ødelagt sidespejl samt punktering af i alt 44 dæk med en skarp genstand.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet sigtede indledningsvist en 35-årig mand fra Kalundborg for kørsel uden førerret i den personbil, som han førte ad Urhøjvej. Efterfølgende mistænkte politiet ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, så han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.