Aktuelt3

Foto: ABW

Politirapporten

En patrulje blev sendt til Super Brugsen i Ubby, hvor personalet havde tilbageholdt to drenge, som havde stjålet fra butikken. Drengene var gået ind i supermarkedet, hvor de tog en ramme øl, en ramme Coca Cola og en pose chips, hvorefter de forlod forretningen uden at betale. De to drenge blev stoppet uden for butikken og taget med ind i baglokalet, hvor politiet blev tilkaldt, og deres forældre orienteret.

Foto: ABW

Politirapporten

En halmballe røg af en trailer og ramte forruden på en modkørende bil. Varebilen med en trailer belæsset med halmballer kørte ad Kalundborgvej mod øst med en 31-årig mand fra Kalundborg bag rattet, da en halmballe vristede sig fri i vinden. Den modkørende bilist, en 64-årig mand fra Kalundborg, blev ramt af den løsrevne halmballe, så forruden knustes.

Pressefoto

Foredrag med Thomas Larsen

Er du nysgerrig på Dronning Margrethe 50 år som regent? Hvad der er sket i de frem årtier hun har siddet på tronen? Så kom til Thomas Larsens foredrag, der tager udgangspunkt bogen ”Monark og menneske” på Svebølle Kvik Bibliotek den 15. september kl. 19.00. Det er et indsigtsfuldt og spændende foredrag om Dronning Margrethes liv som regent.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en henvendelse fra en borger om, at der på en bestemt adresse i den centrale del af Kalundborg by måske skete et voldeligt overgreb på en person. Politiet fik på adressen kontakt til en forslået, 51-årig kvinde og en 57-årig mand, hvoraf sidstnævnte kunne mistænkes for at have slået sin samlever, så hun havde fået diverse mærker som følge af det voldelige overfald. Begge var lettere påvirket af spiritus ved politiets ankomst.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse fra en hundelufter om, at der i den centrale del af Kalundborg by fløj en drone rundt over hustagene og også over offentlig vej og en parkeringsplads. Dronen var ifølge anmelderen udstyret med et kamera, som var tændt under flyvningen, ligesom anmelderen kunne se droneføreren i en nærliggende bebyggelse.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en henvendelse fra en kvinde, der kunne se en drone med formentlig filmende kamera med røde blink flyve ude for vinduerne til hendes bopæl i den centrale del af Kalundborg by.
Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 56-årig mand fra Kalundborg, som var ejer og fører af den omhandlede drone. Ud fra de oplyste omstændigheder sigtede politiet den 56-årige for ulovlig droneflyvning.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet kørt ud for at kigge på en afbrænding på en mark, hvor der måske var risiko for, at branden kunne brede sig. Det viste, at ca. 20 halmballer var sat i brand på en mark få meter fra et skovområde og uden et brandbælte til at forhindre, at branden på marken med muligt brændbart afgrøde kunne brede sig til skoven. Endvidere kunne vinden få eventuelle gløder til at flyve ind i skoven.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet var tilstede ved sidste skoledag-arrangementet i Kalundborg, hvor mange skoleelever var samlet. Betjentene tog kontakt til en 15-årig dreng fra oplandet, og det viste sig, at han havde en kniv med bladlængde på 8,5 cm på sig samt en halv joint. Drengen blev sigtet for begge dele.

Foto: ABW

Politirapporten

Flere cykelryttere var kørende samlet ad Sydhavnsvej i sydlig retning i forbindelse med et motionscykelløb. Under passage af jernbanespor i Sydhavnsvejs kørebane gled flere cykelryttere, så op imod otte cykelryttere væltede. De fleste kunne straks efter fortsætte, men en 50-årig mand fra Svinninge blev indledningsvist tilset af sundhedsfagligt personale og efterfølgende kørt til skadestuen til kontrol for eventuelle skader.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik via alarmcentralen en melding om, at en person var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde, så ambulance- og redningspersonale var sendt til arbejdspladsen. Det viste sig, at der var tale om en mand, hvis ene arm var fastklemt i en stor industrimaskine til gipsplader. Redningspersonalet arbejdede ihærdigt med at få manden frigjort, hvilket lykkedes.

Foto: ABW

Politirapporten

En patrulje kørte på Kalundborgvej i Svebølle, hvor de stoppede en bilist rutinemæssigt. Føreren af bilen, en 24-årig mand fra Kalundborg, var frakendt kørekortet frem til 2025 ved en dom for narkokørsel og andre færdselslovsovertrædelser. Det var nu mere end 3. gang inden for 3 år, at han blev sigtet for at køre uden gyldigt kørekort. Politiet kunne derfor beslaglægge mandens bil til sagen.

Foto: ABW

Politirapporten

Politi og brandvæsen kørte til brand i et skur på Klosterparkvej i Kalundborg. Skuret stod ikke langt fra en beboelsesejendom, og på grund af kraftig ild i skuret påbegyndtes evakuering af beboerne i lejlighederne tæt ved. Ilden blev dog hurtigt slukket uden at nogen kom noget til. Skuret udbrændte, men ilden bredte sig ikke til andre bygninger. Kort før branden startede var der anvendt en ukrudtsbrænder tæt ved skuret.