Klar til høst: DLG forvandler græsmark til kæmpe modtageplads
Sidste års høst havde en meget høj kvalitet, og det har i det seneste år løftet efterspørgslen fra udlandet på danske råvarer. Dét har givet travlhed i havnene ved Kalundborg, Nakskov og Masnedø. Derfor er det også vigtigt for DLG at have store modtagepladser som den nye i Nykøbing Falster, hvor man effektivt kan læsse kornet på lastbiler og køre det til de nærliggende havne.