Kom og vær med i sommerferien, når vores lokale billedkunstner Ditte Forchhammer afholder sjove tegne-og maleformiddage. Biblioteket har fundet masser af papir, blyanter, tusch, fedtfarver og lækker akrylmaling frem, så det er bare med at gå i gang sammen med Ditte.

Tegne- og maleformiddagene er for alle børn, der har lyst til at kaste sig ud i kreativiteterne, men børn under 6 år skal være ifølge voksen.

Arrangementerne vil foregå onsdag d. 7. juli, hvor temaet vil være ’At rejse er at leve’ og onsdag d. 21. juli, hvor temaet hedder ’Øst, Vest – hjemme bedst’. Begge gange kl. 10.00 – 12.15 udenfor biblioteket i Kalundborg.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via www.kalundborgbib.dk
Husk at komme i tøj, der godt må komme maling på!

Ditte glæder sig meget og lover, at det helt sikkert bliver både skægt og spændende. Ditte har i øvrigt igen i efteråret Kunstklub for børn på Kalundborg Bibliotek – et forløb henover efteråret med masser af temaer og kreativitet for de 6-9 årige. Tjek også det ud på bibliotekets hjemmeside!

Vi ses på Kalundborg Bibliotek til masser af kunst og kreativitet.

OBS! Kalundborg biblioteker følger sundhedsstyrelsens og kulturministeriets til en hver tid gældende covid-19-retningslinjer for kulturarrangementer.

Pressefoto