Novozymes skruer op for antallet af elever og lærlinge
Efterspørgslen på faglært arbejdskraft vokser, og i 2030 forventes der at mangle op til 99.000 faglærte. Derfor øger biotekvirksomheden Novozymes antallet af elev- og lærlingepladser for at sikre, at flere bliver klædt på til en fremtid som elektriker, smed og procesoperatør. I weekenden afholdt Novozymes i Kalundborg derfor elev- og lærlingedag for at tiltrække flere til de faglærte uddannelser.