Politiet fik en henvendelse fra en bekendt til en 28-årig mand fra Høng, som havde givet udtryk for at være ked af livet. Endvidere kunne den 28-årige ifølge de oplysninger, som politiet modtog, måske være i besiddelse af et skydevåben. Politiet kørte under de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger til området ved den 28-åriges bopæl for at observere. Herunder bemærkede politiet, at den 28-årige blev afhentet af et køretøj med flere mænd i. Efterfølgende fik politiet standset bilen ganske udramatisk standset i Høng by senere på formiddagen, hvorefter politiet fik kontakt til bl.a. den 28-årige, der var passager i bilen. Han var påvirket af bl.a. euforiserende stoffer og fremstod i øvrigt som ked af det, men blev anholdt som mistænkt for ulovlig våbenbesiddelse. Ved en efterfølgende ransagning af hans bopæl fandt politiet et skydevåben (uden tilhørende ammunition) og en peberspray, hvorfor den 28-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen ved besiddelse af disse effekter uden politiets tilladelse.