Skærpede besøgsrestriktioner på Kalundborg Kommunes plejecentre ophæves
Mandag den 22. februar slår kommunens plejecentre igen dørene op for flere besøgende efter en periode med omfattende begrænsninger af besøg på grund af risikoen for at coronasmitte skulle sprede sig blandt de ældre og sårbare beboere. Dog skal man stadig overholde forsamlingsforbuddet på fem personer.