Politirapporten
Flere cykelryttere var kørende samlet ad Sydhavnsvej i sydlig retning i forbindelse med et motionscykelløb. Under passage af jernbanespor i Sydhavnsvejs kørebane gled flere cykelryttere, så op imod otte cykelryttere væltede. De fleste kunne straks efter fortsætte, men en 50-årig mand fra Svinninge blev indledningsvist tilset af sundhedsfagligt personale og efterfølgende kørt til skadestuen til kontrol for eventuelle skader.