Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg

Skrøbelighed.
Vil du holde om min hånd, så jeg ikke falder,
vil du hjælpe mig op, hvis det sker?
Vil du altid være hos mig, når jeg kalder,
så jeg mærker, at du er lige her?
Vil du ta’ mig i din favns stærke arme,
vil du være hos mig dag og nat?
Vil du lytte til mit åndedræt og give mig din varme
og fortælle, at du elsker mig min skat?

Ja, jeg vil holde om din hånd, så du ikke falder,
jeg vil hjælpe dig op, hvis det sker.
Jeg vil altid være hos dig, når du kalder,
du skal mærke, at jeg er lige her.
Hvil kun trygt i min favns stærke arme,
jeg vil være hos dig dag og nat.
Jeg vil lytte til dit åndedræt og give dig min varme,
for du ved jo, at jeg elsker dig min skat.