Kalundborgensiske seniorer vil ikke sidde stille med hænderne i skødet. På bare ti år er antallet af kalundborgensere over 65 år, der søger hjælp til at holde kroppen i gang gennem fysioterapi, steget med 93 procent. Det oplyser Nygaard Tønder i en pressemeddelse.

Danskernes levealder er i gennemsnit vokset med seks år alene siden 1990 og er nu på sit højeste nogensinde. Men i takt med at man lever længere, så stiger antallet af skavanker, som seniorerne må slås med, også.

Et stigende antal seniorer i Kalundborg vil dog ikke nøjes med et mindre aktivt liv efter pensionsalderen, og derfor søger de hjælp til at holde kroppen rask og rørig. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kalundborgensere over 65 år, der går til fysioterapeut, er steget med 93 procent siden 2008.

Foto: Nygaard Tønder

”I dag slår de ældre sig ikke til tåls med at være blevet gamle og grå. Vi oplever, at de kommer ind med udfordringer som skæve hofter eller dårlig ryg og ønsker konkrete løsninger, ikke bare for at få det fikset, men aktivt søger hjælp og vejledning til, hvordan hele deres fysik og grundform kan løftes, så de kan få et mere aktivt liv,” siger Lene Skytte fra Fysioterapeutisk Specialistteam.

I 2018 gik mere end 1500 kalundborgensere over 65 år til fysioterapeut, hvilket svarer til 13 procent. I 2008 gjaldt det kun 700 af de kalundborgensiske seniorer. Ifølge Lene Skytte skyldes udviklingen, at de ældre ikke vil nøjes med at sidde hjemme, selvom de har rundet pensionsalderen. De er indstillet på at gøre en indsats og få mest ud af seniorlivet.

Hjælp til selvhjælp skaber livsglæde
Det er ikke kun fysioterapeuter, seniorerne strømmer til for at få hjælp til at holde gang i kroppen. Hos Nygaard Tønder, der forhandler hjælpemidler til seniorer, oplever de en stigende efterspørgsel på produkter, der kan bidrage til en aktiv hverdag. Siden 2015 er salget af hjælpemidler til seniorer steget med 86 procent.

”Vi oplever, at ældre i langt højere grad vil have redskaberne til selv at løse dagligdagsudfordringer i hjemmet, og at de med få hjælpemidler faktisk også kan udføre dem uden besvær. På den måde kan enkelte produkter gøre hverdagen en tand lettere for de ældre, hvilket også understøtter en sund og aktiv livsstil,” fortæller Leif Holm, der er administrerende direktør hos Nygaard Tønder.

Fysisk inaktivitet giver følgesygdomme
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at knap hver tredje dansker over 65 år ikke er fysisk aktive i fritiden, men ifølge Leif Holm skal der ikke meget til, for at få ændringer kan skabe en mærkbar effekt på helbredet.

”For de ældre, som bruger størstedelen af deres dag stillesiddende, kan et fodstativ være rigtig godt. På den måde kan de sidde ned og samtidig få gang i leddene, selvom de faktisk sidder stille. Det aktiverer og stimulerer musklerne, så de ældre måske i fremtiden kan være mere aktive,” forklarer Leif Holm.

Fysisk inaktivitet medfører færre sunde år og flere udfordringer i hverdagen. I Lægehåndbogen fra Sundhed.dk understreges det, at daglig aktivitet reducerer risikoen for følgesygdomme blandt ældre og giver flere sunde leveår.