Sol og Strand Feriehusudlejning i Odsherred, Kalundborg, Slagelse og Holbæk åbner nu for lokale ansøgninger til ”Sol og Strands Lokale Håndsrækning 2022”, som støtter små og store projekter i lokalområderne langs kysten.

Det sker samtidig med, at Fonden Sol og Strand – der ejer Sol og Strand Feriehusudlejning – for andet år i træk netop har uddelt en million kroner til 10 humanitære organisationer i Danmark.

Således modtager ADHD-foreningen, Bedre Psykiatri, DGI, Skyggebørn, Børnesagens Fællesråd, Angstforeningen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Læger Uden Grænser, Det Kærlige Måltid og Den Danske Hyderabad Fond i år hver 100.000 kroner fra Fonden Sol og Strand.

Det fortæller Sol og Strands lokale ejerrådgiver Brian de Voss, der daglig kontaktperson for ejere af sommerhuse og ferieboliger, der lejes ud gennem Sol og Strand i Odsherred, Kalundborg, Slagelse og Holbæk.

-Vi åbner nu for ansøgninger til ”Sol og Strands Lokale Håndsrækning”, hvor vi hvert år uddeler en million kroner til lokale projekter langs Danmarks kyster, hvor vi hvert år udlejer 6.500 private sommerhuse og ferieboliger til danske og udenlandske feriegæster, siger ejerrådgiver Brian de Voss.

-Gennem den ”Lokale Håndsrækning” støtter vi hvert år en række lokale projekter, der er med til at løfte vores lokale destinationer, så både vores feriegæster, husejere og lokalsamfundet får udbytte af det. Derfor opfordrer jeg alle foreninger, der har en god ide eller er i gang med at udvikle lokalområderne gennem små eller store projekter, til at indsende en ansøgning om støtte gennem den ”Lokale Håndsrækning”, siger Brian de Voss.

Ansøgning om støtte til lokale projekter gennem den ”Lokale Håndsrækning” skal ske inden 27. februar. Derefter er det ejerne af de sommerhuse og ferieboliger, Sol og Strand lejer ud, der afgør, hvilke lokale projekter, der får støtte. Til Odsherred, Kalundborg, Slagelse og Holbæk er der 30.000 kroner til rådighed for støtte.

Brian de Voss glæder sig over, at Sol og Strand gennem den ”Lokale Håndsrækning” og fondens donationer bidrager til at gøre en forskel både i lokalsamfundet og for mennesker, der har det svært.

-Jeg er da stolt over at være en del af en virksomhed, der giver tilbage til de lokalsamfund, hvor vi udlejer sommerhuse ud. Det er jo en af fordelene ved at Sol og Strand er ejet af en dansk fond med velgørende formål, der hvert år deler ud af vores overskud, siger Brian de Voss.

Nærmere oplysninger om Sol og Strands ”Lokale Håndsrækning” kan findes på sologstrand.dk

Foto: ABW