Kom til gratis skateworkshop med L.O.W academy i sommerferien!

Lær at stå på rulleskøjter, løbehjul eller skateboard når L.O.W besøger skateboardparken i Munkesøen, Kalundborg.

Uge 30
Mandag – fredag kl. 16.00 – 18.00

Uge 32
Mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 13.30 – 15.30

L.O.W stiller op med tre professionelle instruktører, sikkerhedsgodkendt beskyttelsesudstyr og masser af rekvisitter, og lover et udfordrende, lærerigt og sjovt aktivitetsprogram for børn og unge.

Instruktørerne hjælper med tips og tricks til, hvordan man kan blive bedre til at køre på løbehjul, skateboard eller rulleskøjter og det kræver ikke nogen erfaring at deltage. Skating handler i høj grad om at overkomme mentale barrierer og lære, at man kun bliver bedre, hvis man accepterer, at man bliver nødt til at kaste sig ud i tingene og fejle en del, før man kan nå sine mål.

Man er velkommen til at medbringe sit eget udstyr, men det er også muligt at låne rulleskøjter, skateboard eller løbehjul.

Det kræver ingen tilmelding at deltage i workshoppen, du møder bare op.

Læs meget mere om L.O.W academy (Life On Wheels) her:
https://lowacademy.dk/?gclid=CjwKCAjwi_b3BRAGEiwAemPNU5p-IYZuw6sKEBWitygPDaP7q9tnrDRl3_UfmDfDSnvbb1qJlG-A4xoCH10QAvD_BwE

Foto: ABW