Da pebersprayordningen ikke havde den forventede effekt, besluttede et flertal i Folketinget at tilbagerulle ordningen. I perioden 1. februar 2021 til og med 31. marts 2021 har man lovligt kunnet aflevere peberspray til politiet.

Hvis helt særlige omstændigheder gør det umuligt at aflevere peberspray senest 31. marts 2021, kan man dog stadig gøre det snarest muligt derefter. Helt særlige omstændigheder kan fx være alvorlig sygdom eller længerevarende ophold uden for Danmark, hvor indleveringen ikke er mulig ved andres bistand.

Fra den 1. april 2021 er det kun udsatte personer med særligt behov, der kan få tilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende peberspray i eget hjem og på offentligt tilgængelige steder.

Læs mere her

Foto: ABW
Del på sociale medier