Glæd dig! Oven på endnu et forår med coronanedlukning, er bibliotekerne i Kalundborg Kommune så glade for atter at være åbne. Det nye program er fyldt med alverdens arrangementer for børn og voksne, spændende artikler og interviews. 

Igen i år afholder de nogle hyggelige timer med fællessang i samspil med musiker Simon Bune Jensen. Det foregår i Bibliotekshaven med servering af lækre sandwichs, kaffe og vand på Kalundborg Bibliotek, fredag den 20. august kl. 16-17.30. Fællessangen byder op til hyggeligt samvær i selskab med bibliotekets personale.

Release af efterårskataloget på de andre Biblioteker er lørdag den 21. august fra kl. 10-12.

OBS. Billetsalget åbnes først lørdag den 21. august. kl. 11.00

Program for de øvrige biblioteker 21. august kl. 10-12:

Medlemmer af Kultur-og fritidsudvalg i Kalundborg Kommune, vil afsløre efterårets program på følgende biblioteker:

Svebølle Kvik Bibliotek:

Medlem af Kultur-og Fritidsudvalget Hans Kurt vil afsløre forårets program og Reersø Harmonika Klub vil igen i år stå for den musikalske underholdning. Værter på dagen er den frivillige biblioteksgruppe i Svebølle.

 Ubby Bibliotek:

Medlem af Kultur-og Fritidsudvalget Dan Hansen vil afsløre programmet. Nyd også musiker Lise Vig synge for på sange fra Højskolesangbogen akkompagneret af Ulrik Brundin på klaveret.  Værter på dagen er Hvidebæk Lokalråd.

Biblioteksinfo Vesterlunden i Snertinge:

Her vil formand for Kultur-og Fritidsudvalget, Hans Munk stå for afsløring af programmet og harmonikaspiller Jørn Liljedahl levere underholdningen i år. Værter på dagen er den frivillige biblioteksgruppe i Vesterlunden. Og som noget helt særligt, kan du være med om at vinde en præmie i det amerikanske lotteri.

På disse tre biblioteker vil der også være kaffe, lidt sødt til ganen, musikunderholdning og meget andet. Alt sammen i samarbejde med de frivillige på bibliotekerne.

I Gørlev, Høng og Eskebjerg udleveres kataloget fra lørdag den 21. august kl. 10.00. Her vil der også kunne nydes lidt varmt og koldt at drikke.

Konkurrence på alle bibliotekerne.

Vil du være den heldige vinder af et gavekort på 150 kr. til bibliotekets arrangementer? Så kom og hent et katalog, måske er det dig som finder gavekortet i ét af programmerne. Der er gemt et gavekort i et program på alle vores afdelinger.

Forsiden. Pressefoto.