Der er kommet en ny pige i klassen på Kordilgade, og det er bare en fin butik med underskønne boligtekstiler. Her finder du lækre puder og lune tæpper, elegante print på lærred, print af Europa, stearinlys i lanterner og andre herligheder til din bolig.

Selvom Susanne har arbejdet med boligtekstiler i mange år, og også er uddannet i tekstilbranchen (for mange år siden) har hun aldrig haft sin helt egen forretning før nu. Det startede med en webshop i 2019. Derefter blev det også til en lille butik på Egholm Slot som en shop i shop butik. Men her i 2021 blev hendes ønske endelig opfyldt, da hun sammen med kæresten købte hus i Jyderup, og de tilfældigt en dag så det hyggeligste lokale være ledigt i Kalundborgs gågade.

Så i dag er det her, Better Life holder til huse, og har foruden boligtekstiler fået en masse brugskunst, sæber og lys. Så er du på disse kanter, så kig  ind og nyd den gode stemning. Du kan allerede smugkigge lidt her, da Dit Kalundborg var på besøg.

Du kan følge med på butikkens Facebook her. Her er masser af gode gaveideer til dig selv og en du holder rigtig meget af.

Foto: ABW