Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2020/10/23 til 2020/11/03.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Færdselsuheld – Krænkerupvej, Knudstrup, Høng – Kalundborg

Kl. 10.50 fik politiet et alarmopkald fra en bilist, der havde fundet en cyklist liggende ved kanten af vejen. En ambulance og politiet kørte til findestedet, hvor en 32-årig kvinde fra Høng blev truffet. Hun havde smerter i ryggen, så hun blev i ambulancen kørt til skadestuen til undersøgelse. Modparten var en bilist, som efter en hurtigt kontakt til cyklisten var kørt videre. Politiet fik klarlagt, at den 32-årige var kørt på sin cykel ad Krænkerupvej mod sydøst, da hun blev ramt på cyklens baghjul af en bilist, der kørte i modsat retning. Bilisten standsede og tog kontakt til cyklisten, der var væltet som følge af påkørslen. Da hun udtalte, at hun var okay, fortsatte bilisten uden i øvrigt at deltage i de foranstaltninger, som sammenstødet gav anledning til. Cyklisten havde kort efter fået det værre og lagt sig ned, indtil hun blev fundet af en anden forbikørende bilist. Politiet forsøger nu at finde frem til bilisten, men cyklisten kunne kun huske, at der var tale om en personbil.

Politiet i Kalundborg hører gerne fra bilisten eller andre, der måtte have kendskab til identiteten på bilisten. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Talte grimt til politiet – Rubjerg Alle, Kalundborg

Kl. 16.10 standsede en patrulje en personbil, hvori der befandt sig i alt fire yngre mænd fra Kalundborg. De blev alle kontrolleret af politiet, men føreren af bilen – en 23-årig mand fra Kalundborg – havde ikke sit opholdskort med sig som påkrævet i udlændingelovgivningen. Han blev derfor sigtet for den overtrædelse af udlændingeloven, hvilket han blev så sur over, at han flere gange ytrede sig nedladende med et seksuelt ordvalg om politibetjentene. Det medførte yderligere en sigtelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale af politiet. Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Hovvej, Ubby, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 20.20 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist var kørt i grøften i et solouheld. På uheldsstedet fik politiet kontakt til en 44-årig kvinde fra Kalundborg, som var påvirket af spiritus. Hun blev derfor sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet, som den 44-årige slap uskadt fra.

Narko og spirituskørsel – Kalundborg og Roskilde

16.50 sigtede og anholdt politiet en 27-årig mand uden fast bopæl i Kalundborg, som kørte ad Hovedgaden i Ubby i Jerslev Sjælland – Kalundborg i spirituspåvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

kl. 20.44 kørte en patrulje på Klosterparkvej i Kalundborg, hvor de standsede en personbil til rutinemæssig kontrol. Føreren af bilen, en 20-årig mand fra lokalområdet, var påvirket af narko, så han blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

kl. 21.49 fik politiet anmeldelse fra personalet i en ambulance, som tilfældigt var kørt forbi en bil, som holdt på Stenagervej i Roskilde. Bilen holdt i tomgang, og bag rattet sad en mand foroverbøjet ind over rattet. De ville se om manden havde det godt, og her viste det sig at manden ikke var syg, men påvirket af narko. En patrulje kørte til stedet, hvor føreren viste sig at være en 24-årig mand fra Ringsted, som nu var vågnet op og kunne foretage en narkometertest. Testen viste, at manden havde indtaget kokain og GHB, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Ved ransagning af bilen fandt patruljen 420 ml flydende GHB, som den 24-årige blev sigtet for at besidde, og stoffet beslaglagt med henblik på konfiskation. Den anholdte fik udtaget en blodprøven, hvorefter han blev løsladt.

kl. 01.50 viste en alkometertest af en 37-årig mandlig bilist fra Gørlev, at hans promille var over det tilladte. Han kørte ad Kalundborgvej mod vest i Gørlev – Kalundborg, da patruljen standsede ham. Efter en blodprøveudtagelse blev han løsladt.

Når blodprøverne er blevet analyseret, vil de sigtede høre mere fra politiet i sagen.

Tricktyveri – Munkesøparken, Kalundborg

Kl. 17.21 anmeldte en 91-årig kvinde fra Kalundborg, at hun netop havde været udsat for tricktyveri. Kort forinden havde den 91-årig haft besøg af en kvinde, som sagde hun var fra hjemmeplejen. En nabo kom på besøg samtidig med kvinden og to mænd gik ud af den 91-åriges hjem. Den 91-årige var blevet lokket til at gå med kvinden ud på badeværelset, hvorefter mændene var gået ind i lejligheden. Fra soveværelset blev stjålet en guldring og et armbånd, men den 91-årige ville nu gennemgå sit hjem nærmere, for at se, om der var stjålet flere ting.

De tre personer beskrives som:
A. Kvinde, ca.165 cm høj, 30-35 år, sort skulderlangt bølget hår, anden etnisk herkomst end dansk, talte med accent, iført mørkeblå dynejakke
B. Mand, anden etnisk end dansk, ca. 165 cm høj, sort hår.
C. Mand, anden etnisk end dansk, ca. 165 cm høj, skægstubbe.

Borgere som har bemærket de tre personer omkring Munkøparken i Kalundborg omkring kl. 17.15 onsdag eftermiddag, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114. Oplysninger om et evt. køretøj, kan have stor betydning for efterforskningen.

Narkokørsel – Nykøbingvej, Snertinge – Kalundborg

Kl. 12.15 anholdt og sigtede politiet en 32-årig mand fra Føllenslev for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. En narkometertest indikerede, at den 32-årige var påvirket af kokain under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og blev herefter løsladt. Han hører nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

Indbrud i Perioden

Elvervej, Kalundborg