Gratis cykler i bussen er kommet for at blive
Hvis uheldet er ude, og cyklen punkterer, himmelen åbner sig, eller du har langt til busstoppet fra dit hjem eller arbejde, så kan du gratis transportere din cykel i bussen eller lokaltoget. I snart et år har det som et forsøg været gratis at tage cyklen med ombord i alle Movias gule busser og lokaltog – undtagen i myldretiden og nætterne til lørdag og søndag på enkelte buslinjer. Og fra den 1. juli 2023 gøres ordningen permanent.