Politirapporten
Kl. 14.02 var der sket et færdselsuheld på Ærtevangen i Kalundborg, så politiet rykkede ud for at undersøge omstændighederne nærmere. Det viste sig, at en lovlig parkeret lastbil med tilkoblet påhængsvogn hele to gange blev påkørt af to personbiler, som blev ført ad Ærtevangen mod syd. Første påkørsel af lastbilens påhængsvogn var forårsaget af en 39-årig kvinde fra Kalundborg, og kort efter dette uheld påkørte en 21-årig mand fra Dianalund også påhængsvognen.