En 80-årig mand fra Gørlev Sj. kørte ad Tystrupvej mod krydset ved Bjerge Landevej, hvor svingede til højre. Da han kørte frem i krydset, hvor han havde ubetinget vigepligt, fejlbedømte han afstanden til en bilist, en 47-årig mand fra Kalundborg, som kom kørende ad Bjerge Landvej mod nord i samme retning som den 80-årige. Den 47-årige forsøgte at undvige den 80-årige, da han kørte ud foran hans bil, men han kørte op bag i den 80-åriges bil. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor de to bilister blev tilset. De blev begge taget med til kontrol på sygehuset, men fik ikke konstateret nogen alvorlig tilskadekomst.