Andre nyheder

Foto: ABW

Ta’ din hund med i haverne!

Søndag den 16. juni 2024 er det Hundedag i Birkegårdens Haver. Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de skønne haver. En oplevelse udover det sædvanlige for både to-benede og fire-benede. Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.

Foto: Hanne Buchberg

Kære røde rose

Kære røde rose,
du er dagens morgengave,                 
du er som en superstar
i min sommergrønne have.   
Jeg er sikker på, du ved,                       
at jeg tilbeder dig
du min store kærlighed
– jeg vil følge dig på vej.

Hans Jørgen Buchberg

Intro til carmen curlers - iscenesat

Intro til carmen curlers – iscenesat

Få den korte version af historien om Carmen Curlers og en intro til udstillingen carmen curlers – iscenesat på Kalundborg Museum. Udstillingen er den autentiske version af den dramatiserede DR-tv føljeton om Carmen Curlers i Kalundborg.
Nyd kaffe/the og kage under introen, hvor gæsterne er velkomne til at bidrage med egne erindringer om Carmen Curlers. Bagefter er der adgang til at se udstillingen i eget tempo.

Foto: ABW

Kom med museet på en byvandring i Højbyen

Højbyen i Kalundborg er en af de bedst bevarede bydele i Skandinavien fra middelalderen. Området indeholder bl.a. den enestående femtårnede Vor Frue Kirke og et stenhus, som i årenes løb har haft mange funktioner, fx hospital. 
Byvandringen starter ved Kalundborg Museum med et kik til modelbyen og til korstogstapetet med en fortælling om byen og dens grundlægger, Esbern Snare fra Hvideslægten.

Esbern Snare - Kalundborgs grundlægger

Esbern Snare – Kalundborgs grundlægger

På det gamle torv står en statue af Esbern Snare, Kalundborgs grundlægger og repræsentant for Hvideslægten, der i 1100- og 1200-tallet havde magten i Danmark. Sammen med sin bror Absalon og deres fætter Sune Ebbesen kæmpede han på samme side som Valdemar den Store i slaget på Grathe Hede i 1157. Slaget blev vundet af Valdemars hær, og det blev afslutningen på den langvarige borgerkrig om kongemagten. 
Statuen i Kalundborg er udført i 1997 af Erik Varming. 

Foto: ABW

Flere unge lader cyklen stå, når de er fulde

Der er blevet længere mellem unge, der kører fuld på cykel. Men der er stadig for mange, der gør det. En aktuel kampagne fra Rådet for Sikker Trafik vil have flere unge til at lade cyklen stå, når promillen er høj. Det bakker Rigshospitalet op om.

Foto: ABW

34 årig mand dømt for vold med døden til følge

Retten i Holbæk har den 6. juni 2024 fundet en 34-årig mand fra Kalundborg skyldig i at have forvoldt en 56-årig mands død i juni sidste år.
Retten fandt manden skyldig i vold med døden til følge og straffede den 34-årig med en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.
Det var natten til den 18. juni 2023, at den 56-årige blev fundet med alvorlige kvæstelser i det grønne område kendt som “Loch Ness” nær Spangsbro nord for Kalundborg. Han afgik kort efter ved døden som følge af de mange kvæstelser.

Foto: ABW

Politirapporten fra 2024-05-28

Politiet har modtaget flere henvendelser fra borgere om, at der blev kørt på både cykel og i bil i gågaden. I alt traf politiet 15 cyklende og to personbiler, som de lokale betjente fik en god snak med om de gældende regler på stedet. Mange gav fejlagtigt udtryk for, at de troede at man godt måtte cykle i gaden.

Sommerborgs-konkurrencen starter 14. juni

Sommerborgs-konkurrencen starter 14. juni

Deltag i Sommerbogen og vær med i lodtrækningen om et sæt VR-briller eller ’Tøm en boghandel på 5 min.”
Alt du skal gøre er at hente et udfordringsark på dit lokale bibliotek, skrive tre korte anmeldelser af tre bøger, du har læst og vende retur med arket til biblioteket. Så kan du vælge en spritny bog og samtidig deltage i Sommerbogs-konkurrencen.

Maleren Johan Thomas Lundbye

Maleren Johan Thomas Lundbye

Kunstmaleren Johan Thomas Lundbye blev født 1818 i Kalundborg. Sammen med bl.a. P.C. Skovgaard, Lorenz Frølich og Jens Adolf Jerichau tilhørte Lundbye en ny generation af malere, der dyrkede sjællandske motiver.
Maja Lisa Engelhardt, der selv er vokset op ved Kalundborg, har skabt en bronzestatue af Lundbye til Kalundborg. Den 2,4 meter høje Lundbye-skulptur ved Klostertorvet blev opsat i 2021 og forestiller maleren med sin tegneblok under armen.

Foto: Hanne Buchberg

Dannebrog

Da min kone stod i haven med vort skønne, gamle flag,
følte jeg et sug i maven og et dejligt velbehag,
for jeg elsker Dannebrog, det er så smukt mod himlen blå,
det er noget vi må værne om, det skal vi passe på.

Modtag Dit Kalundborgs nyhedsbrev

Modtag Dit Kalundborgs nyhedsbrev

Byportalen Dit Kalundborg sender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til redaktionen med emnet “tilmeld nyhedsbrev”.