Politirapporten
Plejecenter i Høng bad om assistance fra politiet til at lede efter en 80-årig kvinde, som havde været forsvundet i ca. en time. Hun kunne formentlig ikke selv finde retur til plejecenteret, og personalet havde trods eftersøgning ikke kunnet finde hende. Et par patruljer, herunder en hundepatrulje, kørte til området for at lede efter den 80-årige, som kl. ca. 14.30 blev fundet af en politihund i hjælpeløs tilstand på skrænt ved en skole tæt på plejecenteret, hvor hun var forsvundet fra. Hun var i god behold og blev reddet fra skrænten.