Politirapporten
En 18-årig kvindelig bilist fra Kalundborg kørte galt på Nyrupvej i Kalundborg, da et dyr løb ud foran hende på kørebanen. Bilisten undveg dyret, men mistede herredømmet over bilen, som endte i grøften og rullede rundt, hvorefter den endte i en hæk ud for Nyrupvej nr. 154. Den 18-årige blev tilset i ambulance på stedet, men hun var sluppet heldigt fra uheldet uden skader.