Så er der nyt fra Kalundborg Rocker, og denne gang med endnu flere nyheder omkring pladsen samt endnu et stort navn, som gæster dem ved Jubilæumskoncerten lørdag middag.

Lis Sørensen. Pressefoto.

Og det er intet mindre end Lis Sørensen, som nu også har meldt sin ankomst til Kalundborg Rocker og som optræder med 2, 3 eller måske 4 af sine allerstørste hits. Lis Sørensen gæster i år også Kalundborg Hallerne i løbet af november måned med en fuld koncert.

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra fire årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.

Her er virkelig en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene, som spænder fra Jersie Forsamlingshus til Det Kgl. Teater. Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket.

Og som noget helt nyt vil der i år blive lavet et telt under navnet ”Rusti’s Corner”, hvor der vil være opsat en masser sofa’er og møbler, og hvor man kan leje vandpiber, købe cigaretter og cigarer samt nyde en god cocktail fra Norhlund.

Det store festtelt hvor Meny Kalundborg har deres restaurant byder også på masser af underholdning, her vil der lørdag morgen være underholdning for børn, som den 8. himmel er medarrangør af. Se  det øvrige program for dette festtelt herunder.

Foto: Kalundborg Rocker