Det var en stor dag, da det i 1709 lykkedes den tyske alkymist Böttger fra Meissen at bryde koden til det hvide guld, porcelænet.

Det danske kongehus var meget begejstret for det hvide porcelæn med det blå mønster, og i 1775 stod enkedronning Juliane Marie i spidsen for den første danske porcelænsfabrik. Hun opfandt de tre blå bølger som porcelænets varemærke, nemlig som symbol for de indre danske farvande, Øresund, Store Bælt og Lille Bælt.

Det musselmalede var fabrikkens første stel, og allerede fra begyndelsen var det tanken, at det skulle være flagskibet og den økonomiske sikring. Stellet fik stelmønster nr. 1. Og det har det stadig.

For tiden har Kalundborg Museum en særudstilling om det musselmalede porcelæn. Dit Kalundborgs fotograf, Anne Beth Witte, har været en tur på museet for at se nærmere på fine sager.