Efter at have været fascineret af kunst, form og farver hele sit liv, overraskede Lea Hartmann pludselig sig selv i 2007 ved at spørge om lov til at udstille på en café i Høng Centret – uden at have malet et eneste billede endnu.

Lea gik i gang med at male, først med oliemaling, senere med akryl på lærred. Efter en pause på i et par år startede hun igen i 2014, denne gang med pen, papir og akvarel. Lea laver de såkaldte ”doodles” og i hendes version starter det ofte med et enkelt omrids, hvor mønstrene får lov at lege med, og uden, farve.

Lea har tidligere begejstret brugere på biblioteket i Kalundborg med sine flotte billeder og vi glæder os til hendes udstilling i Høng.

Lea er bosiddende på det naturskønne Røsnæs og i naturen har ofte været en betydelig inspiration. I den kommende udstilling nævner Lea selv dyr som en mulig inspiration.

Læs mere her

Foto: ABW