Fra den 20. november og frem til jul er der julehygge på vingården. Toms juletræ kommer til at stå flot midt på gårdspladsen. Galleri Gry har en flot udstilling i havestuerne. By Birkemos er åben for tidsbestillinger hele perioden som hun plejer.

Terrassen forvandles til en hyggelig granskov, og herfra vil børnene kunne gå ind i legehuset. Mens børnene leger, kan der nydes æbleskiver og gløgg ved bordene både ude og inde. I det røde hus har SOOPtimisterne deres bod, og i den nye shelterhytte er der stillet sofa og stole op så man kan nyde et glas gløgg i læ for vejr og vind.

I weekenden den 20. og 21. november starter julen med en særlig egnsret fra det vestlige Sjælland, nemlig sorte sild. Høstsild saltes i et døgn, ristes på grillen med en masse røg, selvfølgelig med et særligt pift med en masse vinranker! Sildene ristes efterhånden og serveres med rugbrød og fedt til. Nyd sildene i vinbaren med et glas vin til. 

Læs mere her: https://dyrehoj-vingaard.dk/kategorier/18-rundvisninger-vinsmagninger-og-arrangementer-i-vinbaren/

Foto: ABW