Din Hørespecialist i Kalundborg fremskynder lanceringen af ny service, hvor borgerne kan få justeret deres høreapparat hjemmefra, på grund af corona. Samtidig introduceres nyt høreapparat, som for første gang fjerner lydens forsinkelse og dermed den kunstige, metalliske lyd, som mange brugere forbinder med høreapparater.

Remote Care er en ny service, der giver høreapparatsbrugere mulighed for at få finjustereret høreapparaterne direkte fra hjemmet. Teknikken, der netop er blevet lanceret af Din Hørespecialist i Kalundborg, har været i støbeskeen gennem længere tid, men er blevet fremskyndet på grund af COVID-19, der har holdt mange borgere fra tilstrækkelig hjælp med høreapparatet.

– Remote Care gør det muligt for os at justere brugernes høreapparat, uden at de behøver at forlade deres hjem. Kunden skal blot bruge en smartphone eller en tablet, og så kan vi hjælpe dem på afstand, siger Rebecca Jappe, der er hørespecialist hos Din Hørespecialist i Kalundborg.

Ny teknologi giver den mest naturlige lytteoplevelse
Samtidig med lanceringen af Remote Care introduceres den nye MOMENT-serie fra danske WIDEX eksklusivt hos Din Hørespecialist i Kalundborg. Hidtil har brugere af høreapparater måtte acceptere, at uanset hvor godt et høreapparat er, vil det altid lyde som et høreapparat, men med MOMENT er lydforsinkelsen hele 10-12 gange mindre i forhold til de bedste produkter på markedet. Det gør, at man for første gang nogensinde kommer den kunstige, metalliske lyd, som mange brugere ellers oplever, til livs.

Mange brugere oplever ifølge Rebecca Jappe, at lyden i deres høreapparat ikke er lige så naturtro, som de husker, fra før høretabet satte ind. Og hvis lyden opfattes som kunstig, kan det være anstrengende at vænne sig til apparatet. Udover at sikre en naturlig og nuanceret lyd byder MOMENT også på markedets mindste genopladelige høreapparat, hvilket henviser det ugentlige skift af batterier til fortiden.

Pressefoto