Borgere i Kalundborg Kommune, der bor hjemme og ikke modtager hjælp til pleje bliver tilbudt vaccination på søndag d. 7. februar på Region Sjællands vaccinationssteder. Der er oprettet tider i vaccinationscentrene i Nykøbing, Maribo, Slagelse, Næstved, Holbæk og Roskilde.

Borgere, der selv kan booke og transportere sig til vaccinationsstedet, kan selv gå ind på Vacciner.dk​ og booke en tid. Vær opmærksom på, at disse tider skal være booket senest lørdag d. 6. februar klokken 20.00. Borgere, der ikke har NemID, kan kontakte regionens Corona Call Center på telefon 70 20 42 33 og få hjælp til bookning.

Har du derimod ikke mulighed for at transportere dig til vaccinationsstedet, kan du tilmelde dig til transport og vaccination, der er arrangeret af Kalundborg Kommune. Det er gratis, men du skal være opmærksom på, at når du bestiller transport og vaccination gennem kommunen, så kan du ikke bestille tid til vaccination gennem det.

Læs mere her

Foto: ABW