Poul Erik Rasmussen gæster Værslev Forsamlingshus og fortæller historien om Godhavnsdrengene. Det sker søndag d. 20. september kl. 15.00 i Værslev Forsamlingshus.

Poul-Erik Rasmussen var i 60’erne anbragt på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland og står i dag i spidsen for mange af de tidligere anbragte som staten anbragte uden for hjemmet og så glemte alt om. Det bevirkede at de stedlige ledere på hjemmene kunne udnytte børn både seksuelt og som medicinske forsøgsdyr og til børnearbejde.

Poul-Erik Rasmussen holder foredrag om hans egen anbringelse og hvad det har haft af konsekvenser senere i livet. Han kommer også ind på hvad bogen “Drengen fra Godhavn” og filmen “Der kommer en dag” har betydet for kampen om undskyldningen. Undervejs i foredraget vil han fortælle om Godhavns-foreningens nuværende kamp for at holde øje med hvad der sker med de børn som i dag tages i varetægt af staten.

Værslev Forsamlingshus finder man på adressen Aldersrovej 32, Værslev, 4400 Kalundborg. Der er begrænset plads, så tilmelding er nødvendigt direkte til Værslev Forsamlingshus på SMS 28 93 00 23 eller mail: danielsen.kate@gmail.com. Pris for deltagelse er 75 kr. inkl. kaffe og kage

Arrangementet er en del af projekt Liv I Forsamlingshusene, se flere arrangementer på www.kalundborglif.dk.

 

Pressefoto