Kultur og oplevelser kan skabe fællesskaber og håb, og have en positiv virkning på livskvaliteten. Derfor har Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg kommune afsat penge til Kulturpakker til ældre i 2021 og 2022. Det betyder, at der i efteråret inviteres til 16 forskellige arrangementer for målgruppen ældre.

Lørdag den 10. juli kl. 10.00 åbnes for billetter til de første 3 arrangementer.

De øvrige arrangementer offentliggøres den 20. august – nemlig samtidig med at Kalundborg Biblioteker udgiver deres halvårlige store arrangementsmagasin.

Billetterne er gratis og bookes via www.kulturpakkerkalundborg.dk eller ved Kalundborg Biblioteker. Vær obs. på, man ved deltagelse skal invitere en nabo/bekendt med, og at en billet derfor gælder for to personer.

Oplev Pusle Helmuth, Irsk folkemusik og Shubiforsjov

Der er dømt musikalsk underholdning og hygge, hvor publikum kan synge med på de kendte Shu-bi-dua sange, når Duoen Shubiforsjov besøger Vesterlundens Aktivitetshus i Snertinge den 20. august kl. 13.00. Måske lader nogle blandt publikum sig rive med og tager en dans, når Sjubiforsjov DUO sætter ”Tryk på” med ”NamNam” og ”Fed Rock” – alt er tilladt, bare med hygger sig!
Det er Føllenslev-Særslev Pensionistforening, der er værter ved arrangementet.

Onsdag den 25. august kl. 14.00 kommer Pusle Helmuth til Høng Kultursal og afholder foredraget ”Livet bag kulisserne og livet som barnestjerne”.
Pusle Helmuth er barnebarn af Osvald Helmuth og datter af skuespiller Frits Helmuth. Hun havde sin første rolle som 3- årig i “Min Søsters Børn”, og var ligeledes med i de efterfølgende film i filmserien. Pusle Helmuth fortæller i sit foredrag om sine oplevelser med at være barnestjerne og at vokse op i skyggen af filmkulisserne uden en far og med en enlig mor med en masse ambitioner på hendes vegne. Vært på arrangementet er Ældresagens afdeling i Høng.

Oplev Irsk folkemusik i absolut topklasse, når Jane Og Shane gæster Kalundborg hallen tirsdag den 7. september kl. 14.00. Duoen fra Danmark består af engelske Jane Clark og irske Shane Donnelly. Jane & Shane spiller hovedsageligt irsk og engelsk folkemusik, ofte blandet med Jazz og bluegrass. Jane & Shane spiller også med Niels Hausgaard, og engelske Jane og irske Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd, de er begavede underholdere i absolut særklasse. Værter på arrangementet er Lungeforeningen, Hjernesagen og Hjerteforeningen i Kalundborg.

Kulturpakker til Ældre for at mindste ensomhed

Målet med Kulturpakkerne er, at aktive ældre rækker hånden ud til andre ældre i lokalsamfundet, så vi er sammen om nogle gode og muntre stunder.

Efterårets kulturpakker afvikles i samarbejde med en række foreninger i Kalundborg kommune, som bl.a. har seniorer som målgruppe: Ældresagens afdelinger i Høng og Gørlev, Føllenslev-Særslev Pensionistforening og Lungeforeningen, Hjernesagen og Hjerteforeningen i Kalundborg. Det betyder, at de 16 arrangementer er fordelt til byerne Høng, Gørlev, Snertinge og Kalundborg. Kulturpakkerne for 2022 udbydes til efteråret, hvor foreninger igen kan søge om medværtsskab.

Billetter er gratis! Men betalingen for at deltage, at man inviterer en nabo eller bekendt med. Det betyder med andre ord, at en billet gælder for 2 personer.
Billetterne kan bookes via www.kulturpakkerkalundborg.dk eller ved personlig henvendelse til et af Kalundborg kommunes biblioteker.