Søndag d. 15. september holder Birkegårdens Haver sommerafslutning med havevandring, frokostbuffet og banko!

Havevandring og frokostbuffet
Programmet starter kl. 11 med havevandring, hvor Merry Sørensen viser rundt. Der er stadig mange smukke blomster at se på i den Engelske have. Også Permahaven er meget spændende lige nu, den er fyldt med grønsager, frugt og bær, og i kan rigtigt se designet i Permahaven, fortæller Merry.

Caféen serverer lækker frokostbuffet kl. 12, hvor gæster, der har bestilt frokostbuffeten, får en gratis bankoplade. Bankospillet starter kl. 13.30, hvor der er præmier fra bl.a. Birkegårdens Havers leverandører. Frokostbuffet bestilles inden den 12. september på cafe@birkegaarden.dk.

Banko på programmet
“Sidste år startede vi med at slutte sommersæsonen af med banko i stedet for musik til frokostbuffetten, og det gør vi igen i år. Der vil være præmier fra nogle af vores leverandører, og der vil selvfølgelig også være gaver fra Butik Liljen, fribilletter til Halloween og jul samt sæsonkort til 2020 på spil, fortæller Merry.

Udsalg i butikken den 15. september
“I butikken har vi den 15. september 20% rabat på de fleste ting i butikken, for at gøre plads til halloween og julevarer. Vi har i øvrigt haft en rigtig god sommersæson, og vi ser frem til at byde vores gæster velkommen igen til Halloween og jul, som vi snart går i gang med forberedelserne til, afslutter Merry”.