Kom og mød Danmarks modigste forfatter, Sara Omar, når hun fortæller i interviewform med journalist Sonja Hustved, om ’Skyggedanseren’, og om hvilke konsekvenser det har at skrive en bog om kvindeundertrykkelse i Islam.

Hvordan starter man et nyt liv i et nyt land som Danmark, når ens nærmeste forsøger at kontrollere én gennem kvindeundertrykkende og voldelige normer? Kan man overhoved slippe fri? Og hvilke konsekvenser har friheden i så fald? Det er nogle af de spørgsmål, vi dykker ned i, når forfatteren Sara Omar kommer til Kalundborg for at fortælle om sin seneste roman ’Skyggedanseren.’

Sara Omar har skrevet en efterfølger til den anmelderroste roman ’Dødevaskeren’, som vandt ’Læsernes bogpris’ i 2018. Det er romanen ’Skyggedanseren’, som handler om den udsatte pige Frmesk’s ensomme og indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Bogen fik de Gyldne Laurbær i 2019.

Det er en voldsom, men også vigtig fortælling om vold og undertrykkelse i en familie. Sara Omar skriver fiktion inspireret af virkeligheden, og hun formår at gøre historien ekstremt indlevende, så gå ikke glip af dette utrolige spændende og vigtige foredrag.

Foredraget finder sted tirsdag 29. september kl. 19.00-21.00 i Kalundborg Hallen, 4400 Kalundborg. Prisen er 175 kr. normal pris og 150 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben. Meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via siden: www.kalundborgbib.dk/klub og få eksklusive rabatter, oplevelser og kom med på de populære busture rundt om i landet.

Billetter til foredraget købes via www.kalundborgbib.dk /www.lof.dk/nordsjaelland.dk eller på ét af vores biblioteker. Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF, Nordvestsjælland.

OBS! Alle deltagere skal igennem sikkerhedskontrol ved ankomst. Dørene åbnes kl. 18.15. Mød derfor senest op kl. 18:50, hvis du vil være sikker på at komme ind.

Kalundborg Bibliotek følger Kulturministeriets retningslinjer for afholdelse af arrangementer under COVID-19.Læs retningslinjer for deltagelse i arrangementer på bibliotekets hjemmeside her: www.kalundborgbib.dk/covid-19

Sara Omar. Pressefoto.