Mandag den 8. august sagde Slotshaven Gymnasium velkommen til en rekordstor årgang. 220 elever mødte op kl. 9:00 i kantinen til fælles velkomst af rektor Malene Grandjean, som er næsten lige så ny som de mange elever.

Herefter er det skolens kontaktlærere og tutorere, der sørger for, at de mange nye elever kommer til at føle sig velkomne og hjemme på skolen meget hurtigt. Skoledagen sluttede kl. 13, men allerede tirsdag tager alle HHX eleverne på introovernatning på Sejrborg og dagen efter er det alle HTX elevernes tur.