En mild vinter og en rekordvåd februar måned har banet vejen for aggressive rustangreb. Derfor holder Dinitrol Center Ubby åbent hus og tilbyder gratis rusttjek og rabatter i weekenden den 14. og 15. marts.

Februar har slået alle nedbørsrekorder, og vinteren har været ekstremt mild. Det har givet bilejernes værste fjende – rust – alle forudsætninger for at indsætte effektive angreb på bilerne på de danske veje. I weekenden den 14. og 15. marts klokken 10.00 – 15.00 holder rustspecialisten Dinitrol Center Ubby derfor åbent hus på på Hovvej 24 B, hvor alle bilejere kvit og frit kan komme forbi og få rusttjekket bilen.

Ud over et gratis rusttjek er der ligeledes mulighed for at gøre en god handel. Her giver Dinitrol Center Ubby nemlig op til 20 procent rabat på undervognsbehandling af bilen.

Mange rustskader efter fugtig vinter
Milde temperaturer og derved også stigende luftfugtighed gennem det meste af vinteren har ifølge Dinitrol gjort de danske biler særligt sårbare over for rust, hvilket resulterer i flere skader end normalt.

– Når temperaturerne i vinterhalvåret er relativt høje, trives rust faktisk rigtig godt og udvikler sig langt hurtigere og kraftigere, end når det for alvor er koldt. Det hænger sammen med, at når det er varmere, er luften i stand til at indeholde mere fugt, som fortætter sig på bilens overflader, forklarer Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol.

Det danske klima er en rustmagnet
Trods den milde vinter har saltvognene været på de danske veje med jævne mellemrum, og kombinationen af fugt og salt, er en udfordring – særligt i Danmark. Nye biler er nemlig sjældent tilstrækkeligt rustbeskyttet til at kunne modstå det danske klima.

– Nye biler er beskyttet i en grad, der er tilstrækkeligt i det meste af Europa, men normalt er der ikke taget hensyn til, om en bil skal bruges på danske breddegrader eller længere sydpå, hvor rust ikke volder nær så store problemer, siger Mogens Vestergaard, der anbefaler bilejere at benytte lejligheden til at få foretaget et gratis rusttjek.

Pressefoto