Kom og vær med, når Liv i Forsamlingshusene åbner dørene i Reerslev Forsamlingshus til en sjov og tosset formiddag med af masser grin og tosserier sammen med den musikalske Henning Amstrup.

Søndag den 3. september 2023 kl. 10:30-11:30, har du og familien mulighed for at opleve et sjov og tosset børnesjov, når Henning Amstrup gæster Reerslev Forsamlingshus. Børneshowet har titlen ”Tosset oveni” og det er lige præcis hvad det er. Tosset oveni, er et helt tosset børneshow, som er involverende, rammende, musikalsk – men først og fremmest sjovt! Henning Amstrup er en følsom og super musikalsk entertainer, der folder sig ud i sit tossede og sjove show for børn, voksne og barnlige sjæle.

Henning Amstrup har spillet trommer, siden han var 10 år. Som 25-årig blev han en del af ”Østjydsk Musikforsyning”, som orkestrets Benjamin og trommeslager. I 1998 havde han sit eget børneprogram på DR1 (inden Ramasjang), der hed ”Børne 1’erens Lørdagsvask”. Siden hen har han været en del af comedygrupperne: ”De Nattergale” og ”Bramsen, Amstrup & Svarrer”. Derudover har han bl.a. spillet med Sigurd Barrett og sidst medvirket i Søren Østergaards ”Cirkus Barnly” 2018. I Henning Amstrups børneshow ”Tosset oveni” oplever vi ham på slap line, trommer, ukulele, båthorn, xylofon, sang og rap. Henning Amstrup kan også vrikke med ørerne, fortælle historier og se så skør ud, at alle børn og deres forældre, ikke kan andet end at elske ham.

I marts 2019 udgav Henning Amstrup sin første børneplade. På albummet medvirker en række dygtige musikere, der bakker ham op på en række sjove, skøre, sørgelige, festlige og skønne børnesange, skrevet af ham selv, om sig selv, med udgangspunkt i sit barne- og voksenliv, som jo indeholder alle slags følelser, historier og stemninger.

Lyder det som en søndag formiddag du og familien kunne tænke jer at blive en del af, så skal billetterne købes senest den 27. august 2023, og de kan købes via mobilepay på nr.: 551345 – ELLER via bankoverførelse: Regnr. 0519 Kontonr. 0000258771.

OBS: Når du køber billetter, skal du huske at skrive TOSSET OVENI samt ANTAL BØRNE og VOKSNE. Prisen pr. billet er 30,- kr. pr. barn og 70,- kr. pr. voksen.

Foruden et tosset børneshow inkluderer billetprisen også en sandwich.

Aftenens arrangement sker i samarbejde med Reerslev Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene. Du kan læse mere om forsamlingshuset her:
https://reerslev.nu/forsamlingshuset/

Derudover kan du læse mere om projektet Liv i  Forsamlingshusene på www.kalundborglif.dk

Pressefoto