Kom og vær med, når Kalundborg Museum og Kulturpakker til Ældre tager dig med på en rejse ind i erhvervseventyret Carmen Curlers.

Tirsdag d. 12. september 2023 kl. 10:30-12:30 på Kalundborg Museum, har du mulighed for at komme på rundvisning samt få en introduktion til Carmen Curlers. I 1963 blev Carmen Curlers sat i produktion på en fabrik i Kalundborg. De næste år blev byen og oplandet støvsuget for arbejdskraft, for Carmen Curlers var blevet et verdenshit. Hør den utrolige historie om en lokal virksomhed, der var supermoderne og også havde sine opgang- og nedgangstider, indtil den lukkede helt i 1990.

Til dette arrangement får du den korte version af historien om Carmen Curlers og en intro til udstillingen Carmen Curlers – iscenesat.

Ved ankomst til Kalundborg Museum vil der være tag-selv-kaffe og kage. Dernæst gives introduktionen til Carmen Curler, hvor der fortælles den utrolige historie om den lokale virksomhed, der i 1963 opstartede en produktion af elektriske curlers og hurtigt støvsugede byen og oplandet for arbejdskraft; Carmen Curlers var blevet et verdenshit. Varighed af introduktionen er ca. 40-45 min.

Efterfølgende er der adgang til udstillingen om Carmen Curlers på egen hånd, med mulighed for at stille spørgsmål til formidleren, som følger med jer rundt i udstillingen.

I udstillingen tager vi jer med på en tidsrejse tilbage til de svingende 60’ere. Mød de første kvinder der satte håret højt, tog blå kitler på og drog på arbejde på den spritnye fabrik. Udstillingen bringer jer helt tæt på virkelighedens Carmen Curlers. En virksomhed, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv!

Lyder dette som et arrangement som du kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne købes via www.kulturpakkerkalundborg.dk under ”se arrangementer” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 50,- kr. og gælder kun for én person. Det er muligt at tilkøbe transport for 25,- kr. pr person og det gør sig gældende for personer både med og uden kørestol.

OBS: Hvis der ønskes transport, skal billetterne købes 4 uger før arrangementet.

Ovenstående arrangementer sker i samarbejde med Kulturpakker til Ældre og Kalundborg Museum. Du kan læse mere om Kulturpakker til Ældre her: www.kulturpakkerkalundborg.dk.

 

Foto: ABW