Oplev De Gæve Gutter sætte fut i Gørlev Hallen torsdag den 14. oktober fra kl. 14-16. Musikken er underholdende med sjove fortællinger i højde med publikum. Det bliver en koncert med glimt i øjet og nogle vittigheder, som de gæve spillemænd vil hygge sig med at servere for publikum.

Projekt ”Kulturpakker for Ældre” inviterer i samarbejde med Ældresagen i Gørlev til dette skønne arrangement.

Det er ganske gratis at deltage, dog med den ”krølle” at man skal invitere en nabo eller bekendt med til arrangementet.

Formålet med projekt Kulturpakker til Ældre, er nemlig at styrke fællesskabet igennem oplevelser og samvær. Der er tale om en ny kulturindsats, som Ældre og Kulturudvalget har igangsat for at mindste ensomhed blandt ældre.

Gratis billetter kan bookes via www.kulturpakkerkalundborg.dk eller via henvendelse til Kalundborg biblioteker.

Kulturpakker for Ældre
Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg kommune har afsat penge til Kulturpakker til ældre i 2021 og 2022. Efteråret er derfor fyldt med Kulturpakker til Ældre. I alt kan man oplevede 16 forskellige arrangementer: musik, foredrag, teater og underholdning fordelt geografisk i Kalundborg kommune i 2021. Alt er gratis. Husk dog at invitere en nabo eller bekendt med.

Se alle arrangementerne, hvor også der kan bookes billetter via www.kulturpakkerkalundborg.dk

 

Pressefoto