Dagplejen ved Dagtilbudsområdet Nord søger pr. 1. maj/1. juni 2021 dagplejere bosiddende centralt i Kalundborg by eller vestlige del af Kalundborg.

Hvis du bor i dette område og har lyst til at stille dit hjem til rådighed for børn og forældre i den kommunale dagpleje, så hører de gerne fra dig.

Dagplejen i område Nord er en del af Dagtilbudsområde Nord, hvor der pt. er ansat 21 dagplejere fordelt i Kalundborg by, Raklev området, Engvejskvarteret og Tømmerup.

Der arbejdes ud fra styrkede nye læreplaner i både hjemmet og i legestuegrupperne. I dette arbejde tages der udgangspunkt i det enkelte barns udvikling, med fokus på børnefællesskaber og på at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for børnene.

De har følgende forventninger til dig som dagplejer:

At du bor i et røgfrit miljø
At dagplejebørn skal være afskærmet fra evt. husdyr
At du har erfaring og kendskab til børn i alderen 0-3 år
At du er god til at arbejde selvstændigt
At du er glad og positiv, med personligt overskud og robusthed
At du har gode fysiske rammer både inde og ude
At du har et anerkendende børnesyn, er omsorgsfuld og nærværende
At du er god til at skabe et godt læringsmiljø for børnenes leg- trivsel og udvikling
At du god til forældresamarbejde, med respekt og forståelse for forskelligheder
At du er pligtopfyldende og loyal og har en professionel tilgang til jobbet
At du er åben for ny viden og nye tiltag, har lyst til at udvikle dig, både egen praksis og med kollegaer
At du har kendskab og flair for brugen af IT
At du kan formulere dig skriftligt
At egne mindre børn er i dagtilbud i åbningstiden
At du tydeligt kan bede om hjælp i udfordrende situationer

De kan tilbyde:

En arbejdsplads med fokus på udvikling og læring
En arbejdstid på 48 timer og ugen (i tidsrummet kl. 6.00-17.00)
En arbejdsplads med selvstændighed og ansvarlighed
Super engagerede kollegaer, der brænder for deres arbejde
Samarbejde med vuggestuer og børnehaver i området
Legestue med kollegaer placeret i Kalundborg by eller Raklev
Fire årlige personalemøder, som ligger efter arbejdstid
Andre møder efter åbningstid
Støtte og vejledning fra dagplejepædagog og teamleder

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 25. marts 2021)

Foto: ABW