I den forgange uge afholdt Ulrikka og Jens Worsøe og Bistro Bispegården og Danhostel Kalundborg Vandrerhjems personale årets sidste langbordsspisning.

Foto: Kalundborg Vandrerhjem

53 mennesker var mødt frem, og nød 8 dejlige retter med græskar. Ulrikka og Jens udtaler, at det var rigtig sjovt, da en ældre herre, der vist var blevet ”lokket med” til arrangementet uden rigtig at vide, hvad han deltog i, udtalte: “Der er da godt nok mange græskarretter her i dag.”

Ulrikka og Jens fortæller, at der er rigtig mange gengangere, men der er altid nye ansigter. Mange benytter denne aften, til at få et godt måltid mad til en fornuftig pris og mødes med venner. Vi har hørt fra mange, at de også er rigtig glade for at vandrehjemmet har det økologiske spisemærke: Hvis man i et køkken vil have ulejlighed med at købe og finde økologiske varer, så har man også et køkken, der værdsætter gode råvarer, og forstår at bruge dem.

Det er syvende sæson, at vandrerhjemmet kører med langbordsspisning, og næste gang er d. 10. januar 2018, hvor der serveres 8 retter med kartofler og fjerkræ.