Kalundborg Kommune er i gang med at vedligeholde de offentlige vandløb ved at skære grøde fra midten af juni til slutningen af juli.

Det betyder, at lodsejere skal gøre klar ved at:

  • afmærke dræn, mulepumper, fiskeredskaber og lignende langs vandløbene. Afmærkningen skal være synlig over afgrøden/bevoksningen, så skader undgås.
  • forsyne trådhegn placeret vinkelret på vandløbene med led og håndtag, der kan åbnes af maskinføreren. Der må ikke placeres hegn i arbejdsbæltet. Bredden af arbejdsbæltet er angivet i regulativet (ca. 2-8m). Hegn skal placeres udenfor arbejdsbæltet.

Entreprenøren eller Kalundborg Kommune kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skader, hvis ovenstående ikke er overholdt. Der tages forbehold for skiftende vejrlig, maskinnedbrud og andre uforudsete ting i planlægningen af grødeskæringen.

Pressemeddelelse. 

Foto ABW