Kalundborg Museum byder på en guidet tur i middelalderens Kalundborg.

På den guidede tur i middelalderens Kalundborg den 24. august kl. 19.00 – 20.30 er der historier om Kalundborg Højby. Bydelen er et overflødighedshorn af ruiner og bygninger fra middelalderen.

Turen starter ved Kalundborg Museums modelby og fortsætter til ruinerne af Esbern Snares borg og til den enestående femtårnede Vor Frue kirke. Undervejs kommer vi forbi stenhuset, som er Nordeuropas bedst bevarede beboelseshus fra middelalderen.

Det er kort sagt en guidet tur, hvor vi kommer helt tæt på middelalderens bygninger og får fakta om deres historier.

Mødested: Kalundborg Museums P-plads, Adelgade 23, 4400 Kalundborg.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpressen.dk

Guidet tur i Højbyen, Kalundborgs middelalderbydel. Foto: Museum Vestsjælland.