Den globale organisation Science Based Target initiative (SBTi) kommer til at holde øje med de fremskridt, Boehringer Ingelheim gør for at levere på målsætningen om at reducere udledning af drivhusgasser. Boehringer Ingelheim er på sporet i forhold til at nå en reduktion på 58,9 procent i 2030 i det absolutte scope 1 og 2. For det absolutte scope 3 er tallet 27,5 procent. Basisåret er 2019.

Boehringer Ingelheim, en af verdens førende forskningsbaserede biofarmaceutiske virksomheder, er godt på vej til at nå sine 2030 CO2 reduktionsmål, og SBTi, Science Based Target Initiative, har for nylig godkendt disse mål. Valideringen fra SBTi understreger Boehringer Ingelheims engagement i indsatsen for at bekæmpe klimaforandringer og reducere global opvarmning i tråd med Pariseraftalen fra 2015.

Videnskabeligt baserede mål
SBTi driver en ambitiøs klimaindsats i den private sektor ved at gøre det muligt for organisationer at fastsætte videnskabeligt baserede mål om at reducere udslip. Samtidigt er der er maksimal fokus på transparens, ansvarlighed og virksomhedsledelse gennem årlig offentliggørelse af fremskridt holdt op imod målene.

“At drive miljømæssigt lederskab for at dekarbonisere vores virksomheds handlinger, både inden for og uden for porten til vores produktionsfaciliteter, har længe været en prioritet hos Boehringer Ingelheim,” siger Felix Gutsche, Head of Corporate Strategy & Consulting, Boehringer Ingelheim, og fortsætter:

“Når nu vi har fået valideret vores mål om reduceret udslip af en respekteret organisation som SBTi, så bekræfter det, at vores indsatser er på linje med den aktuelle globale agenda.”

I 2021 forpligtede Boehringer Ingelheim sig til at reducere det absolutte scope 1 og 2 drivhusgasemissioner med 58,9 procent og det absolutter scope 3 drivhusgasemissioner med 27,5 procent i forhold til 2019.

Den nylige verifikation fra SBTi fremhæver Boehringer Ingelheims kontinuerlige indsatser.

Flere produktionsanlæg er nu CO2-neutrale
For nylig kunne virksomheden føje flere produktionsanlæg til listen over dens certificerede CO2-neutrale produktionsanlæg , nemlig Fornovo i Italien og Paulínia i Brasilien. Dermed er der nu syv på verdensplan. Fabrikken i Kalundborg forventes at blive certificeret som CO2-neutral i 2024.

Disse milepæle er nået gennem indkøb og installation af vedvarende energiløsninger og af ambitiøse tiltag til reduktion af CO2. For andre produktionsfaciliteter, herunder Dortmund og Katharinenhof (Tyskland), Gainesville (USA), San Cugat (Spanien) og Zhangjian (Kina), har Boehringer Ingelheim indført principper om integration af cirkulær økonomi i udvikling og fremstillingsprocesser, koncepter om grøn mobilitet samt bæredygtige standarder for byggeri, som fx LEED certificering af kontorbygninger (LEED står for Leadership in Energy and Environmental Design).

Boehringer Ingelheims indsatser for at implementere en transformation til lavudslip er drevet af den søjle i virksomhedens bæredygtighedsprogram, der kaldes MORE GREEN; en af tre dele af det overordnede program Sustainable Development – For Generations.

Investerer i grønne projekter og partnerskaber
For at fremme teknologier og løsninger til lavudslip, anvender Boehringer Ingelheim en intern afregningspris på omtrent 7.500 kr. pr. 100 ton CO2 udledning. Dette er blevet etableret fuldt på alle produktionsfaciliteter, og pengene går til investeringer i grønne løsninger. Virksomheden prioriterer desuden miljømæssig bæredygtighed i større projekter og tildeler via MORE GREEN fonden yderligere 970 mio. kr. til projekter, der bidrager til de målsætninger, som er omfattet af MORE GREEN. Fonden har nu iværksat over 60 nye miljømæssigt bæredygtige projekter siden 2020.

For at understøtte certificerede klimaprojekter, der afhjælper den miljømæssige påvirkning fra uundgåelig udledning, fortsætter Boehringer Ingelheim sit partnerskab i ClimateSeed. Det er en anerkendt socialt orienteret virksomhed, der tilbyder en lang række verificerede, internationalt anerkendte projekter til at reducere CO2-udledning. Projekterne beskytter ikke blot biodiversitet og økosystemer, men kommer også lokalsamfund til gode.

 

Også Boehringer Ingelheims produktionsanlæg i Kalundborg forventes at blive certificeret som CO2-neutral i 2024. Pressefoto