Mek Pek og the Debitors giver en svingom når de lever 50’er Rock’n’roll for fuldt firspring på Værftet.

Der er dømt 50’er Rock’n’roll når Liv i Forsamlingshusene og Værftet åbner dørene til en musikalsk aften med Mek Pek & the Debitors.

Lørdag den 11. marts 2023 kl. 19.00-22.00 på Værftet i Havnsø, har du mulighed for at opleve Mek Pek og hans Rock’n’roll Trio.

Her styrer Mek Pek gulvbassen og er ledende-vokal, mens guitaristen Mads Fogt leverer de vildeste soloer og trommeslageren Jesper Berg svinger stikkerne. På denne aften er der dømt 50’er Rock’n’roll i fuldt firspring, når Mek Pek og the Debitors leverer et skønt show med humor, benspjæt og alle de store hits fra Elvis, Little Richard, Chuck Berry og alle de andre. Og mon ikke der sniger sig en enkel eller to af Mek Peks egne hits med ind i aftens repertoire.

Lyder dette som en aften du kunne tænke dig at være en del af, så skal billetterne købes via www.vrft.dk/. Prisen pr. billet er 125,- kr.

Dørene til aftens arrangement åbner kl. 18.00 og koncerten går i gang kl. 19.00.

Arrangementet sker i samarbejde med Liv i Forsamlingshusene og Værftet.

Pressefoto