Politirapporten
Der opstod en brand i en skraldespand ved et kontor til en spillehal i Høng centeret. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor der var kraftig røgudvikling. Alle personer blev evakueret fra spillehallen og omkringliggende butikker. Sprinkleranlægget i centeret blev aktiveret, og brandvæsnet fik slukket ilden før den spredte sig. Der skete ikke de store brandskader og ingen personer kom noget til ved branden.