Torsdag d. 12. oktober kl. 19.00 inviterer Kalundborg Biblioteker til et oplysende foredrag med den velkendte ekspert Sofie Münster, som vi blandt andet kender som rådgiver på TV2 Go’morgen Danmark.

Foredraget koster 100,- for klubmedlemmer og 120,- for ikke medlemmer.

Der er åbent i børnebiblioteket, hvor børnebibliotekarerne er klar til at tage sig af børnene, mens du er til foredrag.

Nye perspektiver på børneopdragelse, hvor børns karakterdannelse er i fokus.

Konkrete redskaber til, hvordan du kan styrke børns indre og ruster dem til livet.

En levende og nærværende foredragsholder, der ikke taler med løftet pegefinger, men altid bruger humor og konstruktive eksempler.

Det er det, du har i vente, når du deltager i foredraget ”Sådan ruster vi vores børn”

Sofie Münster har igennem mere end ti år specialiseret sig i arbejdet med børn og forældre. Hun har skrevet flere bøger om opdragelse – bestsellerne Klog er noget, man øver sig på og Kærlighed er ikke nok og senest hendes tredje bog Den bedste start på livet (sep. 2021).

Sofie Münster står bag metoden ”tilknytningsbaseret opdragelse”, der handler om, hvordan børns følelsesmæssige tilknytning til voksne omkring dem har afgørende betydning for deres trivsel og udvikling.

Sofies tilgang til børn bygger på 5 grundsten:

(1) Det man kan selv, skal man selv – børn skal have lov til at udforske verden på egen hånd, for de vokser af selvstændighed og ansvar.

(2) Børns indsats betyder mere end deres præstationer.

(3) Børn er bedst sammen, og det er altid lige så vigtigt at være en god ven som en god elev.

(4) Skammekroge og stuearrest er ikke vejen frem – vi behøver ikke at skælde ud eller straffe for at træde i karakter som voksne.

(5) En lang barndom er en god barndom – den frie leg og fantasi skal dyrkes så længe som muligt.

Vi glæder os meget til at se jer til et spændende arrangement hos Kalundborg Bibliotek.

Praktiske oplysninger:

Dato: 12.10.2023 kl. 19.00

Titel: Sådan ruster vi børn til livet.

Sted: Kalundborg Bibliotek, Klostertorvet 2, 4400 Kalundborg.

Læs mere og køb billetter her: Foredrag: “Sådan ruster vi børn til livet” | Kalundborg biblioteker

Du kan læse meget mere om arrangementet og købe dine billetter på bibliotekets hjemmeside under ”Det sker”.

OBS! Der er frist for tilmelding d. 11. oktober!

Pressefoto