Redaktionen har modtaget dette fine dig fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg

Kære verden, lad træerne gro
så vi kan leve vort liv på jorden.
Det er det eneste sted, vi har at bo,
jeg har fået en plads i Norden.
Vi skal passe og pleje og værne om dem,
så de trives og ikke forgår.
De er selve naturen, de er dyrenes hjem,
som de har været det i tusinder af år.

Træerne står ikke i snorlige rækker,
en rigtig skov vokser helt, som den vil.
Den har klaret sig fint trods råd og sprækker,
den blev skabt før mennesket kom til.
Biller og svampe og skovens fugle
bor i de gamle træer.
Skoven er som en kæmpe hule
gå en tur i dagens vejr.

Kære verden lad træerne gro
de skal ikke bruges til brænde.
De skal lagre den farlige CO2
naturens største fjende.
Lad os sammen plante en dejlig skov
som erstatning for den, der går bort.
Det skal gøres nu og vedtages ved lov,
– ellers bliver vor levetid kort.