Vil du have et spændende arbejdsliv, hvor du betyder noget og gør en forskel for andre? Og vidste du, at du allerede fra efter sommerferien 2023 kan læse til pædagog ved Professionshøjskolen Absalon i Holbæk?

Tirsdag den 30. maj vil uddannelseslederen for den nye pædagoguddannelse i Holbæk, Martin Hoffman, fortælle mere om den nye uddannelse ved Campus Holbæk, studiemiljøet og dine fremtidige karrieremuligheder som pædagog.

Program
17:00-17:45 Oplæg om pædagoguddannelsen
17:45-18:00 Kort pause
18:00-18:30 Spørgsmål

Adresse: Skolen på Herredsåsen, Herredsåsen 5, 4400 Kalundborg.

Udlev dine uddannelsesdrømme – lige her i Vestsjælland
Pædagoguddannelsen i Holbæk giver dig en helt ny mulighed for at studere og tage din praktik lokalt i Kalundborg og Holbæk. Uddannelsen er en lokalt forankret uddannelse på den gamle kaserne tæt på stationen.

Det giver dig muligheder for relevante aktiviteter og samarbejder med lokale pædagogiske institutioner og Holbæks mange forskellige kultur- og naturfaciliteter.

Pædagoguddannelsen i Holbæk er et mindre studiested med få studerende. Du tilbydes derfor et nært og trygt studiemiljø og fællesskab sammen med dine medstuderende og undervisere. Da det er et lille og nyere studiemiljø, har du som studerende mulighed for at præge og skabe både faglige og sociale aktiviteter sammen med dine medstuderende.

Kilde.

Foto: ABW