Når biblioteket holder Klubaften for Biblioteksklubben, opfordres medlemmerne til at komme med deres ideer til kommende arrangementer. For det er først og fremmest medlemmernes bibliotek! Har du nogle gode idéer til nye foredrag? Er der et sted, Biblioteksklubbussen skulle tage og køre hen? Så er det nu, du kan give dit besyv med.

Til denne aften, har vi inviteret Kalundborg-kunstneren Grete Balle, der vil fortælle om sit lange liv i farvernes og fantasiens verden.

I dag er Grete Balle 95 år, men hun har ingen planer om at lægge farver og pensler væk. Hun mangler aldrig idéer til sine farvemættede billeder. Grete er en god fortæller, og hun illustrerer sin beretning med et rigt udvalg af billeder med egne malerier og vævninger som motiv.

Så mød op torsdag den 7. oktober kl. 18.00 i Kalundborg Hallens restaurant, Munkesøgade 3, Kalundborg. Pris 70,- kr, som dækker foredrag, spisning og forplejning. Tilmelding er nødvendigt, og sker via kalundborgbib.dk under ”det sker” eller ved personlig henvendelse til et af Kalundborg Biblioteker.

Program:

Kl. 18.00: Vi spiser et lettere traktement sammen

Kl. 18.45: Grete Balle fortæller

Kl. 19.45-20.45: Kaffe og præsentation af Biblioteksklubbens busture og foredrag. Sammen finder vi på ideer til kommende ture og foredrag.

Pris: kr. 70,-

(prisen er inkl. et lettere traktement, kaffe, te og lidt sødt til tanden. Øvrige drikkevarer kan tilkøbes)

Læs mere og tilmeld dig på hjemmesiden: www.kalundborgbib.dk/arrangementer

Pressefoto